European Interreligious Forum For Religious Freedom

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afviser appel af Scientologi Kirkens sejr over Rusland


Written the Friday, February 20th 2015 à 13:53
EIFRF




Article read 604 times

MOSKVA, den 18. februar (RAPSI) - Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afvist at behandle en appel indgivet af Den Russiske Føderation af domstolens afgørelse til fordel for den ikke-registrerede Scientologi Kirke vedrørende St. Petersborgs myndigheders afvisning af officielt at anerkende den som en juridisk enhed, fremgår det af den domsafsigelse, der blev offentliggjort onsdag.
  
Ifølge afgørelsen blev ansøgningen indgivet af Scientologi Kirken i St. Petersborg, der blev dannet af en persongruppe, der samledes for at forske i Scientologi. Den første gruppe blev dannet i St. Petersborg i 1984. Den delte sig i slutningen af 80'erne i to organisationer, hvor den ene blev ledet af Galina Shurinova (en af de seks ansøgere).
  
Den nuværende ansøgning vedrørte et afslag fra St. Petersborgs myndigheder på at anerkende den som en juridisk enhed. Gruppen ansøgte om registrering seks gange fra marts 1995 til august 2003.
  
Den første ansøgning blev indgivet af Shurinova sammen med ni andre grundlæggere af St. Petersborgs Scientologi Missionskirke i marts 1995. Da de ikke havde modtaget noget svar i løbet efter to år, krævede Shurinova en forklaring fra myndighederne. Det russisk justitsministerium informeret hende om, at ansøgningen var overdraget til et udvalg i Statsdumaen for at blive behandlet af en ekspert i religiøse og juridiske forhold. Da der ikke kom noget svar, blev ansøgningen lagt på hylden.
  
I februar 2002 blev der indgivet en ny ansøgning om registrering. Den blev afvist i marts samme år, med henvisning til uoverensstemmelser i det krævede papirarbejde. Scientologerne indgav fire yderlige ansøgninger, der alle efterfølgende blev afslået med forskellige begrundelser. I den sidste afvisning fra august 2003, hævdede myndighederne i St. Petersborg, at de dokumenter, der beviste, at gruppen havde været aktiv de sidste 15 år (den krævede tidsperiode for at registrere en ny religiøs organisation) var svigagtige.

Scientologen henvendte sig til en lokal domstol i St. Petersborg, der erklærede, at de juridiske afslag var gyldige i oktober 2003, hvilket blev stadfæstet i en appeldomstol i 2006.
  
Ansøgerne henvendte sig til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i november 2006. Med henvisning til artikel 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed), artikel 11 (retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed), anfægtede sagsøgerne de efter deres opfattelse ulovlige afslag på at registrere Scientologi Kirken som en juridisk enhed.
  
Det russiske svar bekræftede, at afslagene var i strid med religionsfriheden, idet det blev påpeget, at afgørelsen i sagen var baseret på den russiske lov og sikkerhedsmæssige begrundelser. Rusland henviste endvidere til lignende sager, der blev behandlet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i forbindelse med Storbritannien og Østrig.
  
Efter at have gennemgået ansøgningen gav Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol scientologerne medhold og tildelte dem 7.500 euro i tortserstatning.
  
Rusland anmodede om, at sagen blev henvist til Storkammeret i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men Storkammeret afviste at behandle apellen. Domstolens afgørelse blev således stadfæstet.

Læs den originale artikel her: http://rapsinews.com/judicial_news/20150218/273191703.html


EIFRF


In the same section
< >

Friday, April 28th 2017 - 12:04 Religionsfriheden vinder igen i Europarådet

 

Knowledge of religions | Religious Freedom | Events | Books and publications | Interfaith | EIFRF presentation